Emballagedesign til fødevarer og drikkevarer

Thisted Bryghus, Sens Food og Tranum Mølle Destilleri har det til fælles, at deres produkt står på en hylde ved siden af nogen, der ligner dem.

Der er to sekunder til at blive valgt. Jeg tegner emballagen, og jeg er også den, der sidder med filen, når trykkeriet ringer klokken fire og siger, at der mangler tre millimeter til falsen. Der er kun mig. Du taler altid med den, der tegner.

Gin fra Thisted Bryghus serveret som drink — emballage og produktdesign

God emballage kan gøre samme produkt dyrere uden at ændre indholdet.

Sådan foregår det

Emballage starter det samme sted som alt andet design. Skitser, mockups og en retning, vi bliver enige om, før der bliver brugt tid på detaljer.

Forskellen kommer bagefter. En emballage skal passe til et bestemt materiale, et bestemt format og et bestemt trykkeri, og de tre ting bestemmer, hvad der kan lade sig gøre.

1. Retningen

Først finder vi ud af, hvem produktet taler til, hvad det skal signalere, og hvordan det skal skille sig ud fra dem, der står ved siden af.

Jeg kigger på den hylde, I skal stå på. Ikke for at gøre det modsatte af konkurrenterne, men for at vide, hvad der allerede er optaget. Står der fire grønne pakker med håndskrevet skrift, er den femte usynlig.

Det er den billigste del at lave om og den dyreste at springe over.

2. Formen

Emballagetype, konstruktion, materiale og trykmetode. Pap, karton, plast, etiket, pose eller dåse.

Valget er ikke kun æstetisk. Et materiale kan bære en farve, et andet kan ikke. En forædling som lak, præg eller folie løfter indtrykket og lægger til prisen per enhed. Og en konstruktion, der ser rigtig ud i en mockup, kan være dyr at producere i små oplag.

Jeg rådgiver om det, men beslutningen afhænger af jeres oplag og jeres budget, og den skal træffes tidligt. Formen bestemmer, hvor meget plads der er til resten.

Etiketdesign for Thisted Bryghus Spring IPA

3. Detaljen

Det er her, timerne går.

Typografi, hierarki og komposition på et format, der som regel er lille. De lovpligtige oplysninger skal med, ingredienser, næringsindhold og stregkode, og de fylder mere, end man regner med. De kan ikke bare sættes ned i størrelse.

Samtidig skal pakken kunne læses på to afstande. Tre meter inde i butikken, hvor kun én ting må være det, man ser. Og tæt på, hvor resten skal kunne findes af en, der allerede har taget den i hånden.

Og så skal den fungere som et lille billede i en webshop, hvor halvdelen af det, der virker på hylden, forsvinder.

4. Serien

Bliver ét produkt til flere, skifter opgaven karakter.

Det første produkt tager længst tid, for det er dér, systemet bliver bygget. Hvilke farver betyder hvad, hvor sidder navnet, hvad ligger fast og hvad må variere. Når det er på plads, går hver ny variant hurtigere.

Et system, der er bygget rigtigt fra begyndelsen, kan tåle, at der kommer tre smagsvarianter til om to år. Et, der ikke er, skal laves om.

En gruppe unge mænd i blå fodboldtrøjer fejrer med champagne, hvor nogle sprøjter champagne mod hinanden i et omklædningsrum.
Emballagedesign for Thisted Bryghus' sodavand Thy Sport
Etiket og grafisk identitet for Thy Sport

Det, der typisk driller

Fire ting dukker op i næsten alle emballageopgaver. Ingen af dem er kriser, men de koster tid, hvis de kommer sent.

Farven flytter sig

Det, der er rigtigt på skærmen, er ikke det samme på ubestrøget karton. Det skal afprøves, ikke antages.

De lovpligtige oplysninger fylder

De kommer ofte sent, fra en anden i virksomheden, og de passer sjældent til den plads, der var tænkt til dem.

Formatet er ikke frit

Trykkeriet har standarder, og et format uden for dem koster.

Produktet ændrer sig

Ny opskrift, ny vægt, ny variant. Designet skal kunne tåle det uden at skulle tegnes om.

lakrids popcorn fra nocrap gourmet
emballagedesign til nocrap gourmet

Hvad det koster

Timeprisen er 950 kr. plus moms.

En emballageopgave ligger typisk mellem 8 og 40 timer, altså fra omkring 7.600 kr. til omkring 38.000 kr.

Spændet skyldes mest, om det er ét produkt eller en hel serie. Det første produkt tager længst tid, for det er dér, retningen bliver lagt. Når den først ligger fast, går hver ny variant hurtigere.

Du får et samlet tilbud, før vi går i gang, så du kender beløbet.

Eksempler på virksomheder jeg har hjulpet med emballagedesign

emballagedesign til fresh smile
emballagedesign til lefique
emballagedesign til nocrap gourmet
etikettedesign til sens food
emballagedesign til thisted bryghus
emballage design til tranum mølle destilleri

Prøvetryk, før oplaget sættes i gang

Farven på skærmen er ikke farven på kartonen. Derfor skal der et prøvetryk til, før der bliver kørt et helt oplag.

Jeg taler med trykkeriet om materiale og format undervejs, og jeg kigger med på prøvetrykket. Det er billigere at opdage en fejl på ét ark end på tyve tusind.

Produktfoto for Sens Food med pizzadressing
Labeldesign for Sens Food dressinger — Hvidløg, Pizza og Chili

Hvad I får, når vi er færdige

Trykklar fil til det trykkeri, I bruger, i det format de beder om.

Og så filerne til alt det andet. Emballagen skal også bruges i webshoppen, på sociale medier og i det materiale, forhandlerne beder om. Det er nemmere at tage højde for, mens filen er åben, end et halvt år efter.

Etiketdesign for Dild Akvavit og Havtorn Snaps

Når der allerede er et design

De fleste produkter har et design i forvejen. Spørgsmålet er sjældent, om det skal laves om, men hvor meget.

Fungerer mærket, og er det kun emballagen, der er blevet gammel, så rører vi ikke mærket. Et forældet udtryk kan ofte rettes med typografi, farver og opbygning, mens det, folk genkender, bliver stående. Det er hurtigere, og I beholder det, I har bygget op.

Er mærket selv problemet, siger jeg det. Så er det en anden opgave, og den skal løses først.

Gin-flaske fra Tranum Mølle Destilleri i naturmiljø
Emballagedesign for Tranum Mølle London Dry Gin
Etiketdesign for Tranum Mølle Navy Strength Gin "Scuttlebutt"

Emballagen står ikke alene

Emballagen er ofte det første fysiske møde med virksomheden, men den er sjældent det eneste. Der er også en hjemmeside, et messebord, en folder til forhandlerne og et opslag på sociale medier.

Når det hele er tegnet af den samme, kommer det til at ligne hinanden, uden at nogen skal holde øje med det. Det er den egentlige grund til, at det er en fordel, at der kun er mig.

Ofte stillede spørgsmål

Relaterede projekter

Thisted Bryghus

Tranum Mølle Destilleri

Sens Food

Kan du li’ kaffe?

Det kan jeg desværre ikke. Har aldrig fået det lært, men jeg giver gerne en kop kaffe (eller te) eller måske ligefrem en Sport-Cola.

Udfyld formularen, så lover jeg at vende tilbage til dig så hurtigt som muligt.