Design til industri og produktion
To af mine faste kunder producerer hydraulisk udstyr i Viborg. Den ene laver løfteudstyr til værksteder og sælger det gennem forhandlere over det meste af verden. Den anden laver cylindre til landbrug, industri, marine og vind.
For dem har jeg lavet messemateriale til Automechanika i Frankfurt, en kampagne der skulle skaffe forhandlere i USA, annoncer til fagblade, præsentationsdesign, emballage og film.
Det betyder, at I ikke skal begynde med at forklare mig, hvorfor en kapacitet i ton betyder noget, eller hvorfor en arbejdshøjde kan afgøre et salg. Og jeg ved, hvad der sker på en messestand: I har tre sekunder til at få nogen til at standse op, og tyve minutter til den, der rent faktisk skal beslutte noget. Det er to forskellige opgaver, og materialet skal kunne begge dele.
Hvad en produktionsvirksomhed faktisk skal bruge
De færreste producenter har ét stort designprojekt. De har mange ting, der skal laves igen og igen, og som har det med at glide fra hinanden, fordi de bliver lavet af forskellige mennesker på forskellige tidspunkter.
Messemateriale: folder, plakater, standgrafik og skærme
Datablade og produktark, der skal rettes, hver gang et produkt ændrer sig
Brochurer på flere sprog
Annoncer til fagblade og sociale medier
Materiale til forhandlere og distributører
Præsentationer til kunder, messer og bestyrelse
Produktbilleder og renderinger fra den vinkel, budskabet kræver
Emballage, labels og det, der ligger i kassen hos slutbrugeren
I kan mere, end jeres kunder kan se. Kan de ikke se det, handler samtalen om prisen.
Det er vilkåret for de fleste underleverandører. Produktet sidder inde i en maskine, og det bliver bedømt på én ting: om det holder. Ingeniørerne kan gå ind i et problem, før der er tegnet en løsning. Produktionen kan lave noget, konkurrenten ikke kan. Servicen kan rykke ud samme dag. Men står der det samme på jeres materiale som på alle de andres, er der kun ét sted tilbage at konkurrere.
Det er dét, design kan flytte. Ikke ved at gøre virksomheden smartere, end den er, men ved at gøre synligt, hvad I allerede kan.
Det, der laves sjældnere,
men vejer tungest:
Logo og visuel identitet
Hjemmesiden
Et designsystem, virksomheden selv kan arbejde videre i
Film, der viser noget, et foto ikke kan
Går det galt, går det som regel galt samme sted. Sælgeren laver et datablad i Word, fordi der skal et ark med til et møde i morgen. Messeplakaten kommer fra trykkeriets skabelon. Den tyske brochure er sat op af en distributør, der gjorde sit bedste. Hver ting er teknisk rigtig, og ingen af dem ligner den samme virksomhed.
Det koster ikke et salg i sig selv. Det koster bare, at ingen kan huske jer bagefter.
Hvad jeg laver for produktionsvirksomheder
Tyngden ligger i det visuelle. De seks kompetencer nedenfor er ikke seks leverandører, I skal holde styr på. Det er én person, og det er derfor tingene kommer til at ligne hinanden.
Logodesign
Når virksomheden er fusioneret, har skiftet ejer, eller når mærket blev tegnet, før det skulle kunne stå på en skærm.
Branding & Visuel identitet
Farver, skrifter, billedstil og de regler, der holder materialet sammen, også når en distributør i Tyskland selv sætter et ark op.
Grafisk Produktion
Den løbende produktion: messemateriale, datablade, brochurer, annoncer og præsentationer.
Webdesign & UX/UI
En indkøber researcher selv, længe før de tager kontakt. Siden skal kunne læses af en, der sammenligner jer med tre andre.
Motion Graphics & Animation
En lift, der hæves, forklarer sig selv. Bevægelse gør en teknisk pointe hurtigere at forstå end tekst, og det er den disciplin, der sjældnest ligger internt.
Emballagedesign
Labels, emballage og monteringsvejledninger. Det er den del af identiteten, slutbrugeren står med i hånden.
NICE NICE er certificeret
Det betyder, at NICE NICE er blevet vurderet og godkendt af en uafhængig instans, der arbejder med at højne kvaliteten og gennemsigtigheden i bureaubranchen. Certificeringen er et bevis på dokumenteret erfaring, ordentlige arbejdsprocesser og en professionel tilgang til samarbejde.
Tre virksomheder jeg har lavet arbejdet for
AC Hydraulic
Viborg — Hydraulisk løfteudstyr til værksteder, solgt gennem forhandlere over det meste af verden. Jeg laver deres messemateriale til Automechanika, en kampagne til det amerikanske marked, annoncer, præsentationsdesign og motion graphics. De har selv en marketingafdeling med grafikere, og jeg arbejder ved siden af den.
Thy Trapper
Thisted — Trætrapper efter specialmål siden 1982, hvor klassisk håndværk møder CNC og 3D. Jeg formede identiteten omkring selve håndværket og stod for den digitale platform.
HydraFlex
Viborg — Hydrauliske cylindre til landbrug, industri, marine og vind. Jeg tegnede den visuelle identitet fra bunden med brandingfundament, bomærke, supergrafik, brand book og mediepakke, bygget så deres egen grafiker kunne overtage den og køre videre.
Ofte stillede spørgsmål
-
Det har AC Hydraulic også, med grafikere ansat. Jeg bliver hentet ind ved siden af dem: når et materiale trænger til et par øjne udefra, når en kampagne skal gennemføres fra idé til færdige filer, når en disciplin ikke ligger i huset, eller når der simpelthen er mere arbejde, end afdelingen kan nå. Afdelingen bliver ikke erstattet. Den får plads til at nå sit eget arbejde.
-
Det er præmissen for at kunne lave materialet. Det, der afgør et køb, er sjældent produktet som helhed, men en detalje: en kapacitet, en arbejdshøjde, en måde et system kan bygges videre på. Den detalje skal jeg forstå, før jeg kan vælge, hvad der skal fylde mest på en plakat. Til gengæld skal jeg ikke lære det forfra ved hver ny opgave, når vi har kørt et stykke tid sammen.
-
Nej, men det skal tænkes ind fra begyndelsen. Tysk fylder mere end dansk, og engelsk fylder mindre. Et layout, der er sat op efter den danske tekst, brækker i den tyske version. Det er lettere at bygge plads ind fra start end at redde det bagefter.
-
Ja. Skabeloner til det, I laver ofte — opslag, foldere, præsentationer — bygges, så en sekretær eller en intern marketingmedarbejder kan skifte tekst og billede uden at ødelægge opsætningen. Til hjemmesider viser jeg jer, hvordan I selv opdaterer sider og medarbejderlister.
-
Så rykker deadline, og I får det at vide med det samme frem for at opdage det selv. Til gengæld er der ingen, der overtager jeres opgave halvvejs, fordi en projektleder har omfordelt ressourcer. Det er den samme person hele vejen, og det er også den, I taler med, når noget skal rettes.
-
Sjældent. Et forældet udtryk kan ofte rettes med målrettede opdateringer af typografi, farver og layout, mens logoet bliver stående. Det er hurtigere, og virksomheden bliver ved med at ligne sig selv.
Sådan arbejder jeg
Der er kun mig. Du taler altid med den, der laver arbejdet — ikke en projektleder, der skal spørge en anden. Til det tekniske, for eksempel udviklingen af en hjemmeside, bruger jeg faste samarbejdspartnere, jeg personligt kan stå inde for, og jeg siger fra begyndelsen tydeligt, hvem der laver hvad.
Prisen er en fast timepris på 950 kr. + moms, eller et samlet tilbud på hele opgaven, hvis I hellere vil kende beløbet på forhånd.
Og det første møde er gratis. Det burde ikke koste penge at spørge om hjælp. På en halv time kan vi finde ud af, om der overhovedet er en opgave, og om vi passer sammen.
Skriv et par linjer om, hvad I går og tænker på, så vender jeg tilbage.