Kunde
Smashii er streetfood med kvalitet og hjerte — skabt til festivaler, events og private fester.
Afsender
NICE NICE
Smashburgere, god smag og et brand uden bullshit
Smashii er et smashburger-koncept med kvalitet og hjerte. Født i bymidten og skabt til alle de begivenheder, der fortjener en vanvittig god burger. Til weekenderne. Til festivalpladserne. Til private fester. Til alle dem, der vil have noget, der får dem til at sige “wow” — uden støj, uden bullshit.
NICE NICE har udviklet logo, visuel identitet, menukort og foodtruck design til Smashii. Et samlet visuelt univers, der matcher brandets kompromisløse tilgang til smash burgere lavet med Himmerlandsk kød, modnet cheddar, gode råvarer og søde mennesker.
Baggrund
Smashii er skabt til at møde mennesker dér, hvor de er. Til events, festivaler, firmaarrangementer og private fester. Derfor skulle identiteten kunne fungere i mange forskellige sammenhænge — både når foodtrucken står midt i en travl festivalplads, og når menuen skal afkodes hurtigt af sultne gæster.
Brandet bygger på tre klare værdier: smag først, ærlig mad og en legende tilgang. Smagen tages seriøst. Ikke dem selv.
Det blev afsættet for en visuel identitet, der skulle være tydelig, appetitlig og nem at huske. Et udtryk med kant, men uden unødvendig støj.
Ingen konger. Ingen klovne. Kun gode råvarer og søde mennesker.
AI genereret foto
Logo og Visuel Identitet
Logoet er udviklet med fokus på genkendelighed og karakter. Det skulle kunne stå stærkt alene, men også fungere som en naturlig del af et større visuelt system på tværs af truck, menukort, skilte, sociale medier og andre kontaktpunkter.
Den visuelle identitet er skabt til at understøtte Smashiis ligefremme univers: god smag, få ingredienser, høj kvalitet og en attitude, der ikke tager sig selv alt for højtideligt.
Udtrykket balancerer det enkle og det energiske. Det skal være professionelt nok til at skabe tillid, men legende nok til at føles som Smashii.
Menukort med fokus på valg og appetit
Menukortet er en af de vigtigste salgsflader for et foodtruck-koncept. Her skal gæsten hurtigt kunne forstå udvalget, mærke stemningen og træffe et valg uden forvirring.
Derfor er menukortet designet med fokus på overskuelighed, læsbarhed og appetit. Få elementer. Klar struktur. Ingen bullshit.
Menuen skal ikke bare informere. Den skal give lyst til at bestille.
Foodtrucken som rullende brandoplevelse
Foodtrucken er Smashiis mest synlige medie. Den skal skabe blikfang på afstand, fungere i omgivelser med masser af visuel støj og samtidig være tydelig nok til, at man hurtigt forstår, hvem Smashii er.
Designet er derfor tænkt som en rullende brandoplevelse. En truck, der både kan tiltrække opmærksomhed, skabe genkendelighed og understøtte hele oplevelsen omkring maden.
Når Smashii rykker ud til festivaler, events og private fester, skal det visuelle udtryk følge med. Fra første øjekast til første bid.
"Vi har samarbejdet med Paw gennem andre projekter over årene, og derfor var det helt naturligt at vælge NICE NICE til udviklingen af Smashii. Vi har altid været glade for at arbejde sammen, og vi kender efterhånden hinanden så godt, at vi ved præcis, hvad vi hver især står for og forventer af processen.
Til Smashii har NICE NICE udviklet logo, visuel identitet, menukortdesign og design til vores foodtruck. Resultatet er et stærkt og sammenhængende brand, som rammer konceptet lige i røven og har været med til at løfte den samlede oplevelse markant.
Samarbejdet har som altid været effektivt, kreativt og præget af hurtig kommunikation. Paw forstår hurtigt vores idéer og formår at omsætte dem til et visuelt udtryk, der både skiller sig ud og fungerer i praksis. Derfor vil NICE NICE også typisk være vores første valg, når der skal udvikles brands eller bare snakkes idéer.
Nu glæder vi os til en sommer fyldt med festivaler, hvor Smashii-foodtrucken kommer ud og møder kunderne. Indtil da står den klar på havnen i Nykøbing Mors, hvor vi tager imod sultne lokale og turister med smashburgere og god stemning. Og hvis nogen skulle få lyst til at invitere Smashii med til festen, kan foodtrucken selvfølgelig også lejes til private arrangementer."
Resultat
Resultatet er en samlet identitet, der giver Smashii et stærkt og genkendeligt fundament. Logo, visuel identitet, menukort og foodtruck design arbejder sammen om at skabe et brand, der er let at få øje på, let at forstå og let at huske.
Et brandunivers, der matcher Smashiis egen filosofi: smag først, ærlig mad og en legende energi.
Kort sagt: streetfood med kvalitet, hjerte og et visuelt udtryk, der er klar til at rulle ud dér, hvor der skal laves noget godt.