Design til fødevarer og drikkevarer
Emballagen er ikke indpakning. Den er produktet, indtil nogen har smagt det.
Jeg har arbejdet med mad og drikke i femten år — fra mejeri og slagteri til bryghus, destilleri og foodtruck. Det er den branche, jeg har den bredeste dækning i. Og emballagedesign bliver man aldrig træt af: det er en af de få discipliner, hvor man kan stå i et supermarked og se, om arbejdet virker.
Ingen har nogensinde smagt en etiket. Alligevel er det den, der sælger.
Hvad der er svært ved mad og drikke
En kunde scanner hylden, ikke produkterne. Jeres vare står ved siden af ti andre, der siger nogenlunde det samme, og den bliver set i et par sekunder på vej forbi. Argumenterne på bagsiden bliver først læst, når hånden allerede har grebet ud — så det er forsiden, der afgør, om det overhovedet sker.
Et produkt bliver hurtigt til en serie. Den første etiket bliver tegnet til ét produkt. To år senere er der ni varianter, tre størrelser og en julespecial — og hvis systemet ikke var tænkt fra begyndelsen, ligner serien ikke en serie.
Reglerne fylder mere, end man tror. Ingredienslister, allergener, næringsdeklaration, stregkode, pant, mængdeangivelse. Det skal være på pladsen, det skal være læseligt, og det må ikke ødelægge forsiden. Det er et layoutproblem lige så meget som et juridisk.
Og så skal brandet fungere alle de andre steder: på et messebord, en foodtruck, en festivalbar, en webshop og et opslag på Instagram. Emballagen er der, det bliver afgjort — men den er sjældent det eneste sted, det bliver set.
Hvad jeg kan hjælpe med
De seks kompetencer nedenfor er ikke seks leverandører, I skal holde styr på. Det er én person, der laver dem alle sammen — og det er derfor, de kommer til at ligne hinanden. En etiket, et messebord og en produktside skal se ud, som om de hører til samme brand, og det sker sjældent, når tre forskellige har lavet dem hver for sig.
Når sortimentet så vokser, er det præcis den sammenhæng, der afgør, om den niende variant stadig ligner den første. Et brand falder ikke fra hinanden på én dårlig beslutning — det sker lidt efter lidt, hver gang nogen løser en opgave uden at kigge på de andre.
Logodesign
Nyt brand, navneskifte, eller et logo der ikke længere kan holde til at blive lagt på en dåse.
Branding & Visuel identitet
Logoet, farverne, skrifterne og reglerne, der holder det hele sammen, når sortimentet vokser.
Grafisk Produktion
Skilte, menukort, messemateriale, annoncer, festivalbannere og alt det løbende.
Webdesign & UX/UI
Webshop eller produktsider, der kan rumme et sortiment, som bliver ved med at vokse.
Motion Graphics & Animation
Mad er bevægelse. En dåse der åbnes, en dressing der hældes, et logo der folder sig ud. Det gør mere end et stillbillede.
Emballagedesign
Etiketter, poser, æsker, dåser og bokse. Både det enkelte produkt og systemet, der gør, at det næste også passer ind.
NICE NICE er certificeret
Det betyder, at NICE NICE er blevet vurderet og godkendt af en uafhængig instans, der arbejder med at højne kvaliteten og gennemsigtigheden i bureaubranchen. Certificeringen er et bevis på dokumenteret erfaring, ordentlige arbejdsprocesser og en professionel tilgang til samarbejde.
Seks brands jeg har lavet arbejdet for
Thisted Bryghus
Bryghuset startede i 1902 og har overlevet verdenskrige, kartoffelkur og finanskrise med lokalsamfundet i ryggen. Branding, visuel identitet og emballagedesign.
KYST Food
Et koncept, hvor forbrugere bestiller fisk og skaldyr via webshop eller en stander i supermarkedet og henter dem lokalt, direkte fra fiskeauktionen i Hanstholm. Ikke set før på det danske marked.
NoCrap Gourmet
Dansk gourmet-popcorn, skabt ud af en passion for ren smag og kompromisløse råvarer. Navnet er et løfte om, hvad der ikke er i posen, og så skal posen ligne nogen, der mener det.
Smashii
Smashburgere skabt til festivaler, events og private fester. Et brand uden bullshit. Logodesign, visuel identitet og grafisk produktion.
Sens Food
Grundlagt om ét produkt, en original pizzadressing, med ambitioner om at vokse til en genkendelig produktserie. Netop den opgave, hvor systemet skal tænkes ind fra starten.
Tranum Mølle Destilleri
En kornmølle fra begyndelsen af 1800-tallet, omdannet til destilleri i 2018. Filosofien er "less is more" — få nøje udvalgte botanicals. Den slags holdning skal kunne ses på flasken.
Ofte stillede spørgsmål
-
Ja. Etiketter, poser og æsker leveres opsat efter trykkeriets stanse og med de farver, de arbejder i — også hvis der skal spotfarve, lak eller folie på. Sig til, hvem I trykker hos, så tager jeg fat i dem, før der tegnes en streg. Det er billigere end at rette bagefter.
-
Indholdet er jeres — ingredienser, allergener, næringsdeklaration, mængde og pant er producentens ansvar, og det kan en designer ikke overtage. Mit ansvar er, at der er plads til det, at det er læseligt, og at det ikke ødelægger forsiden. Jeg siger til, hvis noget ser ud til at mangle, men I skal have det godkendt hos jer selv.
-
Så bygger vi systemet først og produktet bagefter. Det koster lidt mere på den første etiket og sparer det ind igen på den tredje. Uden et system bliver variant nummer ni tegnet forfra, og så ligner serien ikke en serie.
-
Det gør I. Når opgaven er betalt, får I alle originalfiler udleveret — også dem, trykkeriet skal bruge ved genoptryk. Der ligger ingen låsning i det.
-
Det er meget forskelligt. Hvis meget er på plads og aftalt, kan det tage et par dage at levere de trykklare filer. Skal alt aftales fra bunden, kan etikettearbejde tage flere måneder.
-
Når tidshorisonten er meget forskellig, vil prisen selvfølgelig også være det. Et rimeligt estimat ville være at sige, at arbejdet starter fra ca. 5.000 kr.
Sådan arbejder jeg
Der er kun mig. Du taler altid med den, der laver arbejdet — ikke en projektleder, der skal spørge en anden. Til det tekniske, for eksempel udviklingen af en webshop, bruger jeg faste samarbejdspartnere, jeg personligt kan stå inde for, og jeg siger fra begyndelsen tydeligt, hvem der laver hvad.
En etiket er et fint sted at begynde. Det er en afgrænset opgave med en tydelig deadline, og den viser hurtigt, om vi arbejder godt sammen. Går det godt, kommer resten af sortimentet af sig selv.
Prisen er en fast timepris på 950 kr. + moms, eller et samlet tilbud på hele opgaven, hvis I hellere vil kende beløbet på forhånd.
Og det første møde er gratis. Det burde ikke koste penge at spørge om hjælp.
Skriv et par linjer om, hvad I går og tænker på, så vender jeg tilbage.